sitemap        
 

Københavns åbne Gymnasium
Sjælør Boulevard 133, 2500 Valby
tlf. kontor: 36 46 33 50
tlf. studievejledning: 36 14 81 09
E-mail: kg@opengym.dk

  Om os  

Demokrati - et centralt indsatsområde

Vi har den grundopfattelse, at alle har ret og pligt til medbestemmelse. Forholdet mellem lærere, administration og elever bygger på lighed og gensidig respekt. KGs demokrati er baseret på reel elevindflydelse med udgangspunkt i dialog, meningsdannelse via faglig påvirkning, og respekt for hinandens holdninger. Det betyder, at vi stiller krav til den enkelte elev om aktiv deltagelse i de demokratiske processer.

Elevdemokratiet på KG
Alle klasser vælger to repræsentanter, der skal sidde i 50’er forsamlingen og varetage elevernes interesser.
I 50’er forsamlingen stemmer vi om hvilke forslag der skal realiseres. Disse bliver sendt videre til elevrådet, der har ansvar for deres gennemførelse. Elevrådet er et praktisk organ, der udfører de opgaver, det bliver stillet.

50’er forsamlingen

 

  • 50’er forsamlingen består af to repræsentanter fra hver klasse
  • 50’er forsamlingen er et kommunikations- og beslutnings- organ
  • 50’er forsamlingen har den reelle elevmagt på skolen

Elevrådet

 

  • Elevrådsrepræsentanterne skal også være 50’er repræsentanter for deres klasse
  • Der må højest være 15 medlemmer i elevrådet
  • Der er en formand, næstformand og sekretær - både for 50’er forsamlingen og elevrådet

 

 

Elever fra elevrådet / 50’er forsamlingen er repræsenteret i skolens forskellige udvalg. De er derved med til at påvirke skolens pædagogiske, æstetiske, indholdsmæssige og sociale udvikling. Store afgørende beslutninger bliver via klasserepræsentanter drøftet i klasserne.

Forslag fra elevrådet bliver så vidt muligt tænkt ind i KGs daglige drift.

De forskellige udvalg, der påvirker skolens dagligdag - udover selve undervisningen - er i høj grad elevstyret, f.eks. lektieværksted, forskellige arrangementer på skolen, idrætsdagen mm. 

Elevdemokrati i klasserne
Alle klasser har et klasseråd, der består af klassens lærerteam og 3 elever. Klassen deles op i tre funktionsudvalg:

  • Undervisningsministeriet - med fokus på det faglige og undervisningen
  • Kultur- og socialministeriet - med fokus på sociale arrangementer
  • Indenrigsministeriet - med fokus på indbyrdes forhold i klassen

Alle elever har plads i et udvalg, og én elev fra hvert udvalg, indgår i klasserådet.
Klasserådet arbejder med

  • omsætning af de faglige mål til konkrete undervisningsforløb, samt vurdering af 
    hvilke pædagogiske midler, der skal anvendes i undervisningen
  • planlægning og forberedelse af projektperioder, herunder ekskursioner  
    og studierejser
  • planlægning af skriftligt arbejde
  • undervisningsevaluering
  • klasserumskultur, herunder adfærdsregler samt indretning og udsmykning af 
    klasselokale
  • sociale aktiviteter i klassen og på skolen
  • konfliktløsning 

Demokrati på skoleplan
På KG afholder vi en årlig demokratidag, hvor vi bl.a. introducerer skolens demokratiske struktur, diskuterer samfundsaktuelle emner og inviterer forskellige debattører udefra. Desuden har vi et obligatorisk projekt-forløb om demokrati i 1. klasserne og et obligatorisk demokratiforløb i undervisningen.

Vi praktiserer KGs demokratiske idealer gennem en åben og fordomsfri dialog, der løber gennem vores demokratiske strukturer. KG er således præget af den enkeltes medansvar overfor fællesskabet. Det kommer til udtryk i KGs daglige drift og i den faglige, pædagogiske og sociale udvikling, som vi hele tiden er i gang med.