Af Kim Isenbecker og Jens Vindekilde
Slutningen af 1700-tallet var en opgangsperiode i Danmarks historie. Handelen blomstrede. Landet fik der ved tilført kapital, hvilket var med til at skabe økonomisk baggrund for, at reformideer kunne føres ud i praksis.
Det var oplysningstidens tanker, der slog igennem, og her var det nok det humane aspekt, som fik flest praktiske udtryk: forbedring af bondestandens kår, en mere human strafferet, forbud mod handelen med negerslaver og reform af skolevæsenet. Ud over at nå praktiske, resultater inden for videnskab, økonomi og politik fandtes et udbredt ønske om at påvirke, opdrage og formidle holdninger. Det blev først og fremmest byernes borgerskab, der fungerede som katalysatorer for oplysningen og dens forestillinger om skabelsen af nyttige samfundsborgere. Revolution var der ikke tale om. Kun i begrænset omfang blev der sat spørgsmålstegn ved det enevældige monarki, og den oplyste enevælde som formidler af befolkningens velstand var og blev idealet.
Borgerne følte, at det var dem, der skaffede staten den økonomiske fremgang. Denne selvopfattelse bidrog til, at de følte et ansvar for at virke til den almene nyttes fremme. Foreninger med alskens formål dannedes som udtryk for denne nye sociale selv forståelse, der tilstræbte at skabe nyttige borgere, dydige og nyttige. for sig selv og dermed for nationen!
En opfordring til dannelse af et sådant selskab fremkom den 21. marts 1785 i Adresseavisen - et tillæg til tidens mest læste publikation Kiøbenhavns Aftenpost:
»I mange aar have vi læst og hørt tale om Overdaadigheds ulyksalige Virkninger paa ethvert Folk. Vi danske, og især Kjøbenhavns Indvaanere, have nu endelig bragt det saa vidt, at vi kiendelig se og føle vor Ulykke; men ere vi endnu ikke de samme Daarer? Tænke vi paa at udvikle os af den Fortryllelse, i hvilken vi ere besnærede og indviklede? Vi forurette og plyndre vort Afkom, vi synke under Modens og Yppighedens trykkende Aag, men gribe ikke til Midler, disse sikre og ubedragelige Midler, som vor Fornuft og Hensyn til de ældre Dage fremstiller.
Vi se oprettede iblandt os mange Selskaber, Klubs og Foreninger; lader os endnu forøge disses Antal med ét! Skulde det ikke være muligt, at nogle Familier her i Byen kunde blive enige om at sammentræde i et Selskab, der ville foreskrive sig selv nogle Sparsommeligheds Love, søge ved sit Exempel at forøge Medlemmernes Antal, arbejde sig Tid efter anden alt længere og længere frem til den Grad af Tarvelighed, som kan passe sig paa vor Tidsalder.
Lader os gjøre et Forsøg!..«
Henvendelsen var anonym, men behandlede et spørgsmål, som netop da var genstand for debat: mode og luksus. Og resultatet udeblev da heller ikke. Godt 70 personer meldte sig som deltagere, og allerede den 15. april kunne stiftelsesmødet holdes.
74 medlemmer blev optaget og den 20. april endnu 84. Og tilstrømningen skulle blive endnu større: frem til 1789 optoges ialt 500 personer i selskabet. En del udtrådte ret snart som følge af de uoverensstemmelser, der prægede arbejdet. Hvem den oprindelige initiativtager var, vides ikke, men det fremgår af medlemslisten, at tilslutningen er kommet fra et bredt udsnit af først og fremmest det københavnske borgerskab. Af de mest initiativrige kan nævnes Kiøbenhavns Aftenposts redaktør Emanuel Balling, etatsråd Tyge Rothe og professor Abraham Kali.
Balling optrådte som selskabets sekretær, og på et møde den 2. maj 1785 døbtes det af hovedtaleren, Tyge Rothe. Efter meget vidtløftigt og temmelig uklart at have beskæftiget sig med selskabets hovedformål sluttede han sin tale med ordene:
»..Og saa ikke for at ville være den, der gav Selskabet Navn, men for at udtrykke den Tanke, det ønske, det Haab,Men Udsigt, der i denne Stund opfylder helt min Sjæl kalder jeg vor Forening Selskabet for Borgerdyd. Et saadant ser jeg her, m.H., i hver af eder ser jeg en Borgerdydsven! Med hver af eder ønsker jeg vort Fædreland til Lykke. Og saaledes tænkende, saaledes haabende, er jeg da højmodigen glad i denne Stund; jeg vil alstedse være det, saalænge vi i Gjerning og med Kraft, og med Visdom udgjøre et den 'danske Stats, et vort elskede Fædrelands
Selskab for Borgerdyd!«
I løbet af maj måned debatteredes lovene for endeligt at blive udformede i august. Selskabets formål og hensigter er formuleret her:
»Selskabet skal være Borgerdyd i Almindelighed og Tarvelighed i Særdeleshed helliget Kjærlighed til al borgerlig Dyd skal være den fælles Drift, som bevæger og berettiger enhver god Mand til at indgaa i Selskabet:
og Tarvelighed skal være det første og vigtigste Formaal for dets Bestræbelser, da den for nærværende Tid kan anses som den Borgerdyd, hvorved alle øvrige kunne fremmes, den offentlige og den huslige Lyksalighed betrygges, og den alt for meget herskende fordærvelige Tænke- og Levemaade hæmmes.«
Lovene om medlemmernes forpligtelser udformedes omstændeligt, men der kom til at herske stor uenighed om måden, hvorpå ideerne skulle udformes. Et alment formål kunne man vel enes om, men når det kom til underskrift mod at indkøbe Nürnberger dukketøj og forbud mod at være medlem af teaterselskaberne, reagerede medlemmerne ved at udtræde af selskabet i stort tal.
Store planer udformedes og effektueredes delvist -bl.a. en forsørgelseskasse og et bibliotek, men de fik alle kun en kort levetid (som selskabet, der ophørte 1791) bortset fra et enkelt initiativ: oprettelsen af den skole, der endnu bærer selskabets navn. Tanken om at oprette en skole lå i forlængelse af den oplysende virksomhed, som selskabet drev gennem en række forelæsninger og foredrag om praktiske videnskaber. På et møde den 20. december 1786 forelagde Abraham Kall et forslag om at oprette en realskole. To anonyme mænd tilbød at betale et eventuelt underskud, og allerede den 2. februar 1787 offentliggiordes planen i Adresseavisen. Der skulle undervises i »tjenlige Kundskaber«, dvs, religion og sædelære, fædrelandets sprog, at skrive en smuk og flydende hånd, at regne færdig og efter faste og rigtige grunde, historie og geografi, fritegning og arkitektur, det nyttigste af naturhistorien, matematik, tysk, engelsk og fransk. Det var en efter tiden meget fremsynet fagrække. Hertil kom, at tilegnelsen af viden skulle fremmes ikke ved hug, men ved karakterer.
