Innovationsprojekt: TRAFFICING
Superseje 1.y afslutter globalt og innovativt forløb om kvindehandel
Den 21. april afsluttede 1y et forløb om emnet ”trafficking” eller kvindehandel. Igennem selvstændigt arbejde havde eleverne planlagt, hvordan de ville nå ud til et bredt udsnit af den danske befolkning og informere om, og opnå stillingtagen til, emnet kvindehandel.
Nogle grupper har undervist i emnet på folkeskoler (og er blevet inviteret tilbage for at gøre det igen :o). En elev har skrevet en Wikipedia-artikel, for at nå ud til rigtig mange mennesker. Den 21. april afhold klassen en fælles event på Amager Torv. Der blev delt foldere ud, som eleverne havde skrevet (på både dansk og engelsk), der blev indsamlet underskrifter imod kvindehandel og for et lovforslag, der forbyder det. Endelig havde en gruppe lavet en provokerende happening, hvor kvinder blev auktioneret bort til højestbydende på Amager Torv. Yildiz Agdogan (medlem af Folketinget for Socialdemokratiet) deltog også i eventen. Hun har mødtes med eleverne i løbet af forløbet og arbejder selv med emnet i sit politiske arbejde.
Kvindeauktion - underskriftindsamling - uddeling af foldere